Fællesskab & Landbrug
Ideen bag produktionen på Kløverlund er at skabe et fælleskab mellem producent og forbruger: Fællesskabsbaseret landbrug.
Fællesskabsbaseret landbrug opstod som svar på en grundlæggende udfordring i det moderne landbrug: afstanden mellem dem, der dyrker jorden – og dem, der spiser maden.
I 1970'erne og 1980'erne begyndte landmænd og borgere i blandt andet Japan, Schweiz og senere USA at eksperimentere med nye måder at organisere landbrug på. Det skete som en reaktion på en stadig mere centraliseret og markedsstyret fødevareproduktion.
Idéen var enkel og fællesksabsorienteret:
Lokale mennesker forpligter sig til et landbrug, før sæsonen starter – og deler både udbytte, risiko og ansvar med landbruget.
I stedet for at købe grøntsager som en vare i et marked, bliver man medlem af et fællesskab omkring fødevareproduktionen.
Modellen spredte sig hurtigt, fordi den tilbød et konkret alternativ til den dominerende måde at dyrke og distribuere mad på:
-
Landmænd fik større økonomisk stabilitet og mulighed for at planlægge sæsonen
-
Medlemmer fik adgang til frisk, lokal og sæsonbaseret mad
-
Relationer og lokal forankring blev en del af fødevaresystemet
Siden er der opstået mange forskellige former for fællesskabsbaseret landbrug – både i byer og på landet – som et bevidst valg i forhold til mere konventionelle former for fødevareproduktion.
Kernen er stadig den samme:
Et landbrug og en fødevareproduktion, hvor ansvar og engagement deles mellem dem, der dyrker jorden, og dem, der får maden.
Fra idé til praksis
På næste side kan du læse mere om, hvordan medlemskabet på Kløverlund er opbygget, og hvad det konkret indebærer.